Hvad er et webhook?
Webshipper kan levere information om ordrer og shipments til eksterne systemer, når bestemte forudindstillede parametre er opfyldt ved hjælp af Webhooks.
Dette kan for eksempel hjælpe dig med at opdatere økonomisystemer med information om forsendelser og statusopdateringer, efter at ordrer er blevet behandlet i Webshipper, men det kræver, at dit eksterne system understøtter Webhooks og kan modtage webhook-data på et URL-endpoint i det eksterne system.
Sådan opsætter du det
For at opsætte Webhooks i Webshipper, skal du gå til Settings > Webhooks og klikke på 'Create Webhook' i øverste højre hjørne.
Du vil nu få vist konfigurationen af et webhook, hvor du skal indtaste URL-endpointet, som skal modtage webhook-data, og på hvilket event det skal trigges.
Til sidst skal du definere, hvilke ordresystemer og transportører der er aktiveret i webhooket - som standard er dette 'All', men du kan vælge specifikke ordresystemer og transportører, hvis du ønsker det.
I eksemplet ovenfor vil alle forsendelser oprettet på kontoen nu sende information om forsendelserne til example-site.com, når forsendelserne bliver oprettet.
Så webhooks er ret ligetil at konfigurere i Webshipper, men der kan være mere arbejde i det på din eksterne side, som skal modtage webhook-dataene.